Dette er din flytteguide gennem en sikker og tryg flytning. Hvad end du foretrækker når du skal flytte, kan du finde råd her. I flytteguiden giver vi et overblik over, hvad du skal tage stilling til og hvad der skal være styr på.
Vi hjælper fra A til B, fra du har besluttet dig til at flytte, til du står udpakket og klar i din nye lejlighed. Uanset om det er første gang du flytter eller har flyttet mange gange i dit liv, kan du få hjælp her.
Du kan vælge at bruge denne guide som en huskeliste over hvad du ikke må glemme, eller du kan følge den trin for trin. Du vælger selv.
Praktiske og Administrative overvejelser
Dan et overblik over datoer
Når du skal til at flytte skal du som noget af det første danne overblik over hvilke datoer du skal forholde dig til. Hvornår skal du være ude af din bolig og hvornår kan du flytte ind. Vil der opstå en periode hvor du står uden bolig, eller vil du kunne flytte ind i din nye bolig længe før du afleverer den gamle.
Meld flytning til folkeregisteret
Loven siger at du har pligt til at oplyse den nye adresse til den kommune du flytter til. Det skal ske senest 5 dage efter du har skiftet bopæl. Du kan med fordel melde den inden du begynder din flytning rent praktisk. Det kan dog tidligst meldes 4 uger inden flytningen. Du kan anmelde flytning her
Meld flytning til Post Danmark
Husk at melde flytning til Post Danmark, så du er sikret at alt din post bliver eftersendt, hvis du ikke har fået oplyst din flytning til alle dine interessenter såsom Bank, forsikring, sportsklubber, og så videre. Husk dem alle og se hvilke de mest almindelige er i listen herunder.
Meld flytning til alle der skal informeres
Der er mange, der skal informeres når man flytter. Oftest glemmer man et enkelt sted eller to. Her kan du se de mest almindelige steder, som skal informeres:
- Folkeregisteret
- Familie og venner
- Post Danmark
- El- & Gasselskab
- Forsikringsselskab
- Bank
- Lægen
- Sygeforsikring Danmark
- Arbejdsgiver
- Teleselskab
- Internetforbindelse
- Tandlæge
- Dyrlæge
- Vandværk
Savner du noget på listen, er du velkommen til at skrive til os på info@flytte-info.dk
Vælg det rette flyttefirma
Beslut hvilken type af flytning der passer dig
Der findes flere forskellige typer af flytninger. Du kan vælge at lade et flyttefirma klare alting for dig, eller du kan vælge at klare det hele selv. Der findes selvfølgelig også en mellemvej, hvor du selv tager det du kan og flyttefirmaet klarer resten. Der er et hav af muligheder. Du kan læse mere om de forskellige typer af flytninger her
Forsikring – hav alt på det rene
Ethvert flyttefirma med respekt for sig selv har en ordentlig forsikring. Vælger man at benytte sig af de store kendte flyttefirmaer, kan du være helt sikker på at de har en forsikring, som dækker i tilfælde af noget skulle gå galt.
Men det er altid en god idé at sikre sig, hvordan du er dækket, når flyttefolkene har dine ting i deres forvaring. Og om der er specielle forhold du skal være opmærksom på. Et par eksempler kan du ser herunder, hvordan det er godt at tjekke en ekstra gang:
Undersøg markedet for de bedste flyttetilbud
Når du skal flytte er det en god ide at få det bedste tilbud. Du kan med fordel indhente flere tilbud hos flere forskellige flyttefirmaer. Det er måske ikke altid det billigste tilbud, som er det bedste for dig, men indhenter du flere tilbud – så kan du frit vælge selv.