Ligesom der er meget planlægning, når du skal flytte, er det nødvendigt at finde en metode som passer til dig, når du skal flytte dine ting. Du kan enten vælge om du vil have professionel hjælp eller du vil klare det alene. Hvis du vil spare pengene og klare det selv, findes der mange måder at låne en gratis trailer på. Man kan enten gå i Ikea, eller låne en billig trailer hos den lokale tankstation.
Mulighederne er mange, du skal blot undersøge hvor du kan finde én i dit nærområde.
Hvis du derimod ønsker at få professionel hjælp, er der også mange muligheder. Det er vigtigt at afstemme med dig selv, hvor meget du ønsker at bruge på din flytning, samt hvor meget du selv vil engagere dig.
Udover at have forskellige tilbud på typer af flytninger, findes der også mange prisklasser hos forskellige flyttefirmaer. Derfor kan du med fordel undersøge markedet og danne et godt overblik over, hvad du kan få til hvilken pris.
Den mest almindelige privatflytning – Du står selv for pakning
Den mest almindelige er en kombination af at din egen deltagelse og hvor flyttefirmaet gør den del, som oftest forventes af dem. Flyttefirmaets opgave er at levere flyttekasser, stå for selve flytningen og afhentningen af flyttekasserne, når du har pakket ud. Din egen opgave er så at pakke ned og pakke ud.
Hvor meget du hjælper til ved selve flytningen er som regel op til dig selv. Du kan normalt spare penge ved at hjælpe med mest muligt i denne løsning, men for en sikker og tryg privatflytning bør du nok lade flyttefolkene om de store og/eller tunge møbler.
Totalflytning – Hvor flyttefirmaet stå for alting
Ved en totalt flytning er det flyttefirmaet, som står for stort selv alt ved flytningen. Flyttefirmaet leverer kasser, står for nedpakning, udfører selve flytningen, står også for udpakningen og sørger for at hente flyttekasser og klare oprydning. Firmaet vil levere alt hvad der skal bruges af materialer til flytningen, som emballage, kasser, tæpper, osv.
Du skal ved denne løsning ikke tænke på noget selv. De fleste firmaer kan også bistå med andre opgaver såsom afmontere f.eks. hårde hvidevarer, lamper, tv og samtidig montere dem i den nye bolig. Enkelte flyttefirmaer kan endda hyres til at gøre rent, male og lave andre håndværksmæssige opgaver.
Denne løsning vil altid stå i den dyreste ende af skalaen. Vælger du denne type flytning skal du også være parat til at betale for alt arbejdet, som skal laves. Igen er der stor forskel på prisen alt afhængig af, hvilket flyttefirma du vælger. Det kan derfor også betale sig at undersøge markedet og indhente tilbud fra flere forskellige flyttefirmaer.
Delvis flytning – Du står selv for pakning og noget af flytning
At bestille et flyttefirma til at stå delvis for flytningen vil i langt de fleste tilfælde, være den næst billigste løsning. Set bort fra Flyt-selv løsningen, vil det være her der er flest penge at spare. Det kræver til gengæld at du har mulighed for at flytte de fleste af dine møbler selv.
Flyt-selv løsning – Hvor du selv flytter alting
Vælger du at flytte selv uden professionel hjælp, skal du være beredt på at bære hele ansvaret for boet – udover dine møbler. Mange mennesker vælger at flytte helt selv, hvis muligheden foreligger. Der findes mange steder, hvor det er muligt at leje en billig trailer, hvis du ikke selv ligger inde med en.
Her skal du dog være forberedt på at køre et par gange, da der altid er flere møbler end man selv tror. Det lyder måske enkelt at flytte og transportere indbo fra A til B, men realiteten er, at det ikke altid er lige til.
Denne løsning er dog ofte den billigste og hvis du ønsker at spare penge, kan du flytte dit indbo selv, med hjælp fra venner og familie naturligvis. Der er dog andre gode råd til hvordan du får en billig flytning, dem kan du læse om ved at følge linket.